AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Jagtinstinktet er meget stærkt, så den kan ikke lufte sig selv, men må altid holdes i line. I indhegnede områder bevæger den sig gerne langt væk, men den kommer altid tilbage, når den mener, at arbejdet er afsluttet. Holder ellers god kontakt.
PELS OG PLEJE
Pelsen beskytter hunden effektivt i al slags vejr, selv om den ikke er så rigelig som hos norsk elghund eller de polare trækhunde. Den er kortere, blødere og mere tilliggende med fin underuld. Den fælder behersket og passes i det daglige med jævnlig gennembørstning.