Spidshundeklubben stiftet 1968

Søg

Peruviansk Hårløs

Indholdsfortegnelse

Kort om racen

Oprindelsesland:
Peru

Højde:
Pequeno (lille) 25-40 cm
Medio (mellem) 40-50 cm
Grande (stor) 50-65 cm

Farve:
Alle farvevarianter

Motion: 

3/5

Om Peruviansk Hårløs

Den peruvianske hårløs findes i 3 forskellige størrelser, pequeno, der er fra ca. 25 cm til 40 cm over skulderen, medio, der bliver ca.  mellem 40-50 cm over skulderen, og grande, der er fra ca. 50 cm  til 65 cm over skulderen. En lille peruviansk hårløs kan veje mellem 4-8 kg og en stor kan veje mellem 12-23 kg. Denne race findes også i et utal af farvevarianter. Hos den peruvianske hårløs er det tilladt med lidt hårvækst på hovedet, på poterne og yderst på halen men det skal  kort og glat.

Læs mere om racestandarden

Aktiviteter

Vi har forskellige aktiviteter, som du kan deltage i hvis du er medlem af SPK. Vi glæder os til at se dig til næste aktivitet!

Om racen

Inkaerne brugte den peruvianske hårløs som vagthund og som følgesvend for deres sendebude. Inkaerne indrettede værelser og dekorerede med orkideer til deres hunde, hvor hundene kunne opholde sig om dagen, når solen skinnede. De ville skåne hundenes nøgne hud fra solen stærke stråler. Hundene fik så lov at løbe rundt i byerne om natten i måneskinnet. Stadig i dag kalder man derfor racen for “moon flower dog” eller “peruvian inca orchid” i bla. USA.

 

Perro sin pelo del Peru er en primitiv race, det er en spidshund så man må forvente noget temperament og derfor er det godt at have noget kendskab til adfærd, træning osv. Det er en super familiehund hvis man er fornuftig hundeejer med sin viden i orden.  Racen kan være mistroisk og vagtsom overfor fremmede, men overfor familien er den kærlig og hengiven. Generelt er det en meget kærlig, munter, intelligent og energisk hund, der elsker selskab. Den elsker en tur i skoven lige så meget som en tur på gågaden. Nogle er drevne jagthunde og reagerer på dufte, bevægelser m.m., andre elsker agility, lydighed, og så er der dem som ELSKER sofaen. 

Den peruvianske hårløs er en  yderst sjælden race, der findes ikke mange registrerede eksemplarer på verdensplan, og her i Danmark findes der meget få af racen.

Mentalitet

Hårløshed hos hunde skyldes en genetisk mutation, men mennesker tiltrækkes ofte af det usædvanlige, og nok derfor har racen vundet indpas. Racen har altid været selskabshund. Kærlig og opvakt i familien, men noget mistroisk over for fremmede.

Oprindelse

2000 år gamle afbildninger viser, at racen har eksisteret i Peru, længe før europæerne kom til den del af verden tidligt i 1500-tallet. Inkaerne betragtede den som hellig og holdt fast ved den, så længe deres rige bestod, og opdrættet fortsatte derefter hos indianerstammer helt op i 1900-tallet. Racen blev ?opdaget? af nordamerikanske hundeentusiaster og derfra introduceret i Europa under navnet Inca Orchid Moonflower Dog. Den findes i tre størrelsesvarianter.

Behov, Aktivitetsniveau og Pleje

BEHOV
Behøver et godt socialt liv med mange oplevelser samt en omhyggelig pleje. Uden isolerende hårlag kommer den hurtigt til at fryse uden et lunt dækken. Huden skal beskyttes med creme mod udtørring og mod brændende sol.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Muligvis har den i en fjern fortid været rotte- eller jagthund, men i dag er den ikke tilbøjelig til at begive sig ret langt omkring, selv om den af bygning er atletisk og bevæger sig med elegant lethed. Den bliver helst i nærheden af sine mennesker.

PELS OG PLEJE
Bortset fra en ubetydelig hårvækst på isse, halespids og tåspidser samt af og til en anelse på ryggen er hunden helt nøgen. Huden er glat, blød og noget ømfindtlig. Fodringen kræver opmærksomhed, da hårløsheden ofte hænger genetisk sammen med mangel på kindtænder.

Træning

Som hos andre hårløse racer fødes der også hvalpe med lidt mere pels. De anerkendes ikke, men indgår i avl, for at racen ikke skal degenerere helt. En sådan hvalp er mere robust og kan med venlig konsekvens lære mange underholdende hundekunster.

Hvalpeliste

Følg med i vores hvalpe/parringsliste.
Så vi kan finde et godt hjem til de nye hunde.

Ingen hvalpe

Opdrættere

Der er p.t ikke nogle opdrættere registreret. 

Galleri

Se vores flotte billeder af racen.

Race-repræsentant

Hvis du gerne vil vide mere til racen, eller har uddybende spørgsmål, ang. racen, aktiviteter mv.

Er du altid velkommen til at kontakte vores racerepræsentant!

Zaco Sonne
Peruviansk Hårløs racerepræsentant

peruviansk@spidshundeklubben.dk

Filtre

Kategorier
Kategorier
Racer
Racer
Hent flere