Spidshundeklubben stiftet 1968

Søg

Västgötaspids

Indholdsfortegnelse

Kort om racen

Oprindelsesland:
Sverige

Højde:
31-33 cm

Farve:
Stålgrå – Grå/Brun – Grå/Gul – Rød/Brun

Motion: 

3/5

Om Västgötaspids

Racen stammer helt tilbage fra vikingetiden, og var oprindeligt kvæghyrdehund, en egenskab som er bevaret i racen. En frimodig, energisk, robust og kærlig hund, som er sin familie meget hengiven.

Læs mere om racestandarden

Aktiviteter

Vi har forskellige aktiviteter, som du kan deltage i hvis du er medlem af SPK. Vi glæder os til at se dig til næste aktivitet!

Om racen

Fungerer godt i flok, og med andre dyr. Sætter pris på aktivitet og udfordringer, er glad for at lære og løse opgaver. Meget alsidig, klarer sig meget fint både som lydigheds- og brugshund, til agility, alle former for spor, og så naturligvis dens oprindelige ”beskæftigelse”, hyrdning. Kendt udenfor Skandinavien under navnet Swedish Vallhund. Fødes ofte stumphalet.

Mentalitet

Nordens eneste helt lavbenede hund har ikke samme selvstændighed som de andre spidshunde. Den er en nem og behagelig familiehund hos sporty mennesker, robust og kraftig, overbærende i forhold til børn og altid oplagt til leg. Den er årvågen, opmærksom og melder om gæster og alt andet usædvanligt med en kraftig gøen.

Oprindelse

Den regnes for at være en af de indfødte svenske racer, men det er ikke helt klart, hvordan den er beslægtet med welsh corgierne. Det er vanskeligt at sige, om vikingerne bragte hunde af denne type fra Sverige til England eller omvendt. Nyere forskning tyder dog på, at racen er udviklet i Sverige. Arbejdsmetoden var den samme. Hundene drev kvæget ved at nappe efter haserne på dyrene, og de var hurtige og lavbenede nok til ikke at blive ramt af de sparkende klove.

Behov, Aktivitetsniveau og Pleje

BEHOV
Den passer ind i enhver familie, hvor man er indstillet på at give den nærhed og god social kontakt, passende fysisk aktivitet og beskæftigelse. Manglende motion fører let til overvægt.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Glad for at bevæge sig og altid parat til nye oplevelser uden at være udpræget motionskrævende. Den er lydhør over for anvisninger og holder sig relativt tæt omkring sine mennesker, som den med hyrdehundens instinkt sørger for at holde sammen på.

PELS OG PLEJE
Pelsen er middellang og lige med tæt og blød underuld. Den beskytter hunden godt i al slags vejr og er ikke arbejdskrævende i hverdagen. En grundig gennembørstning en gang om ugen fjerner de fleste løse hår. Hunden bliver på grund af de lave ben noget snavset i vådt vejr.

Træning

Den er meget nem at opdrage. Den opfatter hurtigt, husker godt og reagerer positivt på alle former for indlæring. Den har anlæg for både lydighed, agility og sporarbejde, hvis den fra hvalp trænes venligt, varieret og med god konsekvens.

Hvalpeliste

Følg med i vores hvalpe/parringsliste.
Så vi kan finde et godt hjem til de nye hunde.

Ingen hvalpe

Opdrættere

Kennel Clasus
Susanne Rasmussen
Sødingevej 16A
5750 Ringe
Tlf: +45 61 75 52 17

Galleri

Se vores flotte billeder af racen.

Race-repræsentant

Hvis du gerne vil vide mere til racen, eller har uddybende spørgsmål, ang. racen, aktiviteter mv.

Er du altid velkommen til at kontakte vores racerepræsentant!

Susanne Rasmussen
Västgötaspids racerepræsentant
+45 61 75 52 18
vestgotaspids@spidshundeklubben.dk

Filtre

Kategorier
Kategorier
Racer
Racer
Hent flere